NLP-overbevisninger danner en del af grundlaget for Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP). Det er ikke nødvendigvis absolutte sandheder. Men de er retningslinjer. De fremmer effektiv tænkning, adfærd og performance. “Tag ansvar” er en af overbevisningerne.
Relevans for mental træning
NLP-overbevisninger kan bruges i mental træning. Det gælder også i golf. De kan fremme en positiv indstilling. De anerkender, at folk har indflydelse på deres oplevelse. Derfor kan man hjælpe folk til at fokusere på løsninger. Et eksempel handler om du skal tag ansvar: Jo mere vi tager ansvar for vores golfslag, jo mere magt giver vi os selv til at forbedre vores golfsving, vores attitude på banen og vores spil. Det øger troen på egne evner. NLP-overbevisninger styrker troen på, at man kan lære. De kan hjælpe med at håndtere udfordringer. De giver et rammeværk. Disse rammer hjælper med at forstå og overvinde mentale barrierer.
Kort sagt, NLP-overbevisninger understøtter vores golf og vores personlige udvikling. De understøtter også effektiv adfærd og god golf. “Tag ansvar” er en stor hjælp.

Tag ansvar for dit spil
Derfor starter vi med den første NLP-overbevisning: “Tag ansvar”. Jo mere vi tager ansvar for vores oplevelse, jo mere magt giver vi os selv til at ændre den. Dette er viljens magt. Hvis du tror, at dit liv, dit arbejde eller din golf er på en bestemt måde på grund af nogen eller noget andet, så tænk igen.
Hvis du giver alt ejerskab af dit spil væk, falder dit spil fra hinanden. Det gælder også for de mennesker, jeg coacher. Nogle af dem sidder fast i en bestemt attitude eller forestilling om deres golfspil. De siger: “øv, jeg vidste det”, og ”øv, jeg er også en kæmpe idiot”. Denne snak til sig selv er meget skadelig. Negativ selvsnak giver dårligt humør, og dårligt humør giver dårligt spil. Hvorfor ikke tag ansvar og beslutte dig for at være god ved dig selv. Du kunne f.eks. lave positiv selvsnak så som: ”Jeg er bare verdens heldigste”, og ”Genialt slag jeg lavede, på hul ….”
Gør noget
På den måde gør du noget ved sagen. Du tager ansvar. Du gør noget ved det, du mener, der skal ændres. Glem det, du ikke har indflydelse på. Begynd at tale positivt om dine kollegaer, dine medspillere, dit job, og dit privatliv. Det virker. Jeg gjorde det selv. Det havde en fantastisk virkning på min attitude.
I golf tager du ansvar på denne måde: Du erkender, at kun du har indflydelse på slaget. Kun du har indflydelse på, hvor bolden ender, når du slår til den. Det betyder også, at du høster erfaringer, hver gang du slår til bolden. Dette gælder, uanset om det går godt eller mindre godt. Derfor laver du aldrig fejl. Du høster altid erfaringer uanset, hvor bolden ender. Du kan lære af disse erfaringer. Den læring gør dit spil bedre.
Næste gang du træner på putting green, chipping green, driving range, eller i trænings bunker, vil du træne på det, du lærte på banen. Der bliver du dygtigere, når du træner på de erfaringer, du samler op i spillet.
Læs om, det du kan kontrollere, det du har indflydelse på, og det du skal glemme:
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com
Læs på andre sites: